Basal førstehjælp til børn sætter deltageren istand til at handle ved hjertestop og andre livstruende hændelser der involverer børn. Uddannelsen indeholder bl.a. hjerte-lunge-redning, fjernelse af fremmedlegemer i luftvejen og 'alarmsymptomer' ved febersygdomme.
Max. deltager antal: 16
Varighed: 4 Timer
Institutionen faktureres direkte af Hjerteslaget
Der er ikke indlagt spisepause, men små pauser af 5 minutters varighed, pr. time.
Kurset indeholder:
I får forståelse for ABC-algoritmen, her arbejder vi med de symptomer som kroppen viser i livstruende situationer.
I lærer at vurdere om et barn har normal vejrtrækning, lægge barnet i stabilt sideleje (tidligere aflåst sideleje) og skabe frie luftveje på et barn med et fremmedlegeme i luftvejen (ved hjælp af slag i ryggen og Heimlich metoden).
Iltmangel ved en ulykke, er den typiske årsag til at børn får hjertestop. Derfor er HLR lidt anderledes til børn end til voksne.
I lærer den korrekte måde at give hjertemassage og kunstigt åndedræt (HLR) på, med rigtig meget træning på genoplivningsdukker, både baby- og børnestørrelser.
Dukkerne i børnestørrelsen kan tilkobles en app, så I får en god live feedback i jeres træning, for at gøre jer endnu skarpere på at yde den kvalitative HLR.
Vi træner forskellige kombinationer: Hvis I er alene om at give HLR eller hvis I er to eller flere om at give HLR. Til slut træner I med brug af en hjertestarter (AED).
Den teoretiske viden om brug af en AED gennemgås, og I får forståelsen for hvornår en AED støder på et barn.
Vi sætter fokus på sygdommen. Meningitis symptomerne kan bl.a. vise sig som petekkier, også omtalt som meningitis udslæt. Hvordan smitter meningitis, og hvilke varianter der findes.